RS-485 er en seriel kommunikationsstandard, der almindeligvis bruges i industrielle og netværksapplikationer. Den er designet til pålidelig langdistancekommunikation og kan understøtte multi-drop-netværk, hvilket gør det muligt for flere enheder at kommunikere over en enkelt bus.
RS-485 bruger et differentielt signaleringsskema, hvilket betyder, at det transmitterer data ved hjælp af to ledninger: en for det positive signal (A) og en for det negative signal (B). Disse to ledninger bærer dataene som spændingsniveauer, der er modsatte i polaritet til hinanden. Spændingsforskellen mellem A- og B-linjerne bestemmer værdien af de transmitterede data.
Brugen af differentiel signalering i RS-485 giver flere fordele, herunder øget støjimmunitet og bedre modstand mod signalforringelse over lange afstande. Spændingsforskellen mellem A- og B-linjerne giver mulighed for mere pålidelig datatransmission, selv ved tilstedeværelse af elektrisk støj eller interferens.
Ud over de to signalledninger (A og B) kræver RS-485 også to ekstra ledninger til strøm og jord. Disse strøm- og jordledninger er ikke en del af kommunikationsgrænsefladen, men er nødvendige for at levere elektrisk strøm til RS-485-enhederne på netværket.
Så for at opsummere kræver RS-485-kommunikation typisk fire ledninger: to til datatransmission (A og B) og to til strøm og jord. Det er dog værd at bemærke, at RS-485 kun kan fungere med to ledninger (A og B) i visse tilfælde ved at bruge et signaleringsskema kaldet halv-dupleks, hvor enheder skiftes til at transmittere og modtage data. Denne driftstilstand bruges almindeligvis i applikationer, hvor kun én enhed sender ad gangen, f.eks. i en master-slave-konfiguration.
Samlet set afhænger om RS-485 bruger to eller fire ledninger af den specifikke implementering og kravene til kommunikationssystemet. I de fleste tilfælde bruges fire ledninger til at understøtte fuld-dupleks-kommunikation og levere strøm til enhederne, men to-leder halv-dupleks-konfigurationer er også mulige i visse scenarier.
